Categories: Plantestativer

Grøn stue – med plantestativer

Hvis man er interesseret i indretning, så har man formentlig opdaget, at grønne planter hitter, og at  de efterhånden har gjort det i et godt stykke tid. Naturen må gerne rykke indenfor, enten i store mængder, eller mindre omfang, men grønne planter skal der være, hvis man vil være med på tidens indretningstrend. 

Man kan vælge at stille enkelte store planter på udvalgte steder, eller man kan placere mange små sammen fx i vindueskarmen eller på en smart bakke og evt. stille nogle af sine yndlingsfund sammen med for at skabe en fin opstilling. 

Plantestativer ser man også efterhånden flere og flere af, på nettet og i boligmagasiner. De er en fin og smart måde at få noget grønt ind i sin indretning på. Man kan få dem i forskellige størrelser og højder og derved finde den eller dem, der passer bedst til den pågældende plante eller til dét sted, hvor man har tænkt sig, at der skulle tilføres noget grønt rummet. Man kan på den måde skabe et helt junglelook i sit hjem, hvis man fx stiller mange forskellige planter i stativer i forskellig højde, hvilket vil give liv til enhver stue, sove- eller badeværelse. Nogle af de hængende plantetyper er rigtigt gode at sætte i et plantestativ, så de kommer mere til sin ret – oppe i højden.

Nogle af de mest populære (og nemme) planter er fx. monstera med de store, flotte blade, zz-planten, som gror og gror selvom den får meget lidt vand og kaktusser i alle varianter.

Hvis man ønsker ekstra megen junglestemning derhjemme, så er det også en mulighed at skaffe en af de mange “plant hangers”, som hænger ned fra loftet i snore. På den måde kan du få hængeplanter, der vælter ned fra loftet og desuden slippe for at have vindueskarmen helt fyldt op. 

 

 

 

 

Katrine Agentoft Nielsen

Share
Published by
Katrine Agentoft Nielsen

Recent Posts

Sådan smager du på vin som en professionel

Vin er populært, men det kan være svært at skelne mellem de gode og dårlige…

1 år ago

Lav en rekreativ oase med fliser i haven

En dejlig have skal give mulighed for at flygte fra hverdagen og slappe af. Den…

1 år ago

Sørg for en tryg arbejdsplads med robuste pullerter

Pullerter er en eminent måde at skrue op for trygheden og sikkerheden på din arbejdsplads,…

2 år ago

Ergonomiske Lola Ramona sko til den stilbevidste

Hos Havbiksen finder du de smukke og ergonomiske Lola Ramona sko. Lola Ramona sko er…

2 år ago

Få styr på børneværelset med opbevaring til legetøj

Alle forældre ved hvor hurtigt et børneværelse kan blive rodet. Ved at dine børn har…

2 år ago

Fantastiske og farverige Lola Ramona sko

Leder du efter et par sko, der afspejler din livlige og farveglade personlighed og tilføjer…

2 år ago