Skift din undervogn, og få en sænket bil

Skift din undervogn, og få en sænket bil

Hvis du overvejer at få sænket din bil, er der en del ting, du skal overveje. Vil du selv være herre over, hvor høj eller lav, din bil er, eller er du tilfreds med én, fast højde? Vil du nøjes med at udskifte bilens fjedre og erstatte dem med sænkningsfjedre – eller skal hele din bils undervogn skiftes ud med en sænket undervogn?

Sænkning af bil ved hjælp af sænkningssæt

Et sænkningssæt består, i al sin enkelthed, af et sæt på fire fjedre, som monteres i stedet for bilens originale fjedre. Sænkning af bil med sænkningsfjedre er den absolut billigste løsning – helt ned til få hundrede kroner for et sæt sænkningsfjedre. Du kan sagtens opnå såvel kørekomfort som stabilitet med sænkningsfjedre, selv om det ikke er helt det samme som at udskifte hele undervognen på bilen. Og din bil får stadig det frække, lave look – det ses ikke udenpå, om du har brug sænkningsfjedre, sportsundervogn eller gevindundervogn til at sænke din bil!

Sportsundervogn eller gevindundervogn – to komplette løsninger

Hvis du ønsker at sænke din bil ved hjælp af en lidt mere stabil og professionel løsning, kan du vælge at skifte hele dens undervogn ud. Her kan du grundlæggende vælge mellem to forskellige typer undervogn: Sportsundervogn eller gevindundervogn. Med en af disse løsninger får du en fuld undervogn, komplet med fjedre og støddæmpere, som indbyrdes er tilpasset hinanden for en højere grad af stabilitet.

Gevindundervognen adskiller sig fra sportsundervognen derved, at den er monteret på et gevind, og således direkte justérbar. Med en gevindundervogn bestemmer du selv, hvor lavt din bil skal ligge. Dette har den helt store fordel, at du kan hæve bilen om vinteren, hvor der er risko for at køre på snedriver og isbræmmer, og hvor salt på vejen kan ødelægge en lav undervogn.

Læs mere om bilens undervogn på billig-gevindundervogn.dk

Astrid Pedersen