Afstandsbedømmelse af dåbsgaver

Afstandsbedømmelse af dåbsgaver

Det var måske en lidt mærkeligt overskrift til en artikel om dåbsgaver, tænker du måske, men der er en mening med den forvirrende rubrik, der både tjener det formål at lokke dig til at læse videre, men også at forstå, at valget af en dåbsgave afhænger af, hvor tæt du er på dåbsbarnet.

Alle mennesker vil gerne glæde andre personer med en flot og personlig gave, og hvilken lejlighed egner sig bedst til dette end ved at give en rigtig pæn gave i anledningen af en dåb. 
Det er både fornemt at give alt fra en collage af billeder af familien, som de ser ud nu, så barnet kan se tilbage på, hvordan familien så du, da barnet blev døbt. Men det er bestemt også rigtig dejligt at donere et stort beløb penge, der eventuelt kan gå til et kørekort eller en stor rejse senere i livet.

Men selvom begge gaver er gode gaveeksempler, så er det desværre ikke alle medlemmer af familien eller vennekredsen, der skal levere disse gaver.

Selvfølgelig kommer det an på familien, hvordan de har det med gaver, og alle familier er bestemt glade for dåbsgaver, men man skal passe på med at skabe splid. Personlige gaver behøver ikke koste alverdens penge for at være gode, men både forældre og gæster kan ikke undgå at notere sig, hvem der leverede de gaver, der kostede mest, og det giver sig selv, at ikke alle inviterede har samme mulighed for at give gaver af samme beløb.

Derfor vil det nok se skidt ud, hvis du som fjern grandnevø giver en dyr gave til flere tusinde kroner, når gudforældrene kun lige kunne skrabe lidt sammen til en mindre gave.

Du skal altid vælge en gave efter hjertet, men sørg for, at du ikke kommer til at fremstå som en, der ødsler penge ud, er upersonlig med gavevalget eller en nærig person, der ikke gider give en ordentlig gave.

Derfor betyder overskriften ganske enkelt: Hvor tæt er din relation til barnet, der skal have en gave? det handler om lave en afstandsbedømmelse.

Anders Lundtang Hansen